Karavanen - Eventyr 1

Af: Wilhelm Hauff, Kim N. Jensen (redaktør), Frederik Winkel Horn (oversætter)

Læseprøve

Beskrivelse

En karavane er på vej gennem ørkenen, og for at fordrive tiden, når de holder rast, fortæller de fem købmænd, der ejer lasten, hinanden eventyr:

  • Historien om kalif Stork
    Kaliffen Chasid i Bagdad køber et pulver, der kan forvandle ham til en stork, så han kan flyve rundt i sit rige og se, hvad der sker. Lidet aner han, at det er en fælde, der er lagt af en troldmand, hvis søn vil være kalif i stedet for Chasid.
  • Historien om spøgelsesskibet
    Købmanden Achmet forliser og redder sig om bord på et mystisk skib, fyldt med døde sømænd.
  • Historien om den afhuggede hånd
    Lægen Zaleukos får en underlig opgave: Han skal skære hovedet af en død pige, så det kan blive nedsaltet og sendt til hendes hjem for at blive begravet. Men da han sniger sig ind i hendes kammer, er hun slet ikke død.
  • Fatmes frelse
    Den unge pige Fatme tages til fange af en korsar og føres i slaveri. Hendes brødre drager til Balsora for at redde hende ud af fangenskabet.
  • Historien om den lille Muk
    I Nicæa levede der en underlig mand, som man kaldte den lille Muk. Gadedrengene driller ham og synes, han er en latterlig figur, men hans skæbne har i virkeligheden været fantastisk og eventyrlig, og har gjort ham til en både rig og vis mand.
  • Historien om den falske prins
    Skræddersvenden Labakan er god til at lade som om han er en fornem herre, og beslutter at udnytte denne evne til at udgive sig som prins. Det fører ham ud på hans livs eventyr, men han må til sidst sande, at det dér med hæder og ære kan være en noget mislig sag.