Dantons død - et drama

Af: Georg Büchner, Kim N. Jensen (redaktør), Axel Stén (oversætter), Kim N. Jensen (oversætter)

Læseprøve

Beskrivelse

Dantons død udspiller sig i et par uger op til Dantons henrettelse den 5. april 1794. Rædselsherredømmet i Paris og rivaliseringen mellem to af revolutionens førere, Robespierre og Danton, er på sit højeste.

Stykket stiller det endnu aktuelle spørgsmål: hvor meget frihed skal der ofres i lighedens navn? Robespierre hævder, at alle mennesker er lige, og mener, at det er legitimt at henrette enhver, der står i vejen for dette højere mål, mens Danton er desillusioneret over de barbariske tilstande, som er resultatet af den revolution, der begyndte med så høje og idealistiske mål. Han tror modsat Robespierre, at det er på tide at standse blodsudgydelser og skabe en ny samfundsorden, hvor enhver kan leve i fred og passe sit eget. Men han er et nemt offer for Robespierre og det letfængelige folk: han har penge, og lever tilbagetrukkent i luksus og foretrækker at tilbringe tiden med skøger og spil fremfor at deltage i det politiske liv og han og hans tilhængere bliver efter en summarisk og illusorisk rettergang guillotineret sammen med flere af sine tilhængere den 5. april 1794.

Georg Büchner (1813-1837) nåede kun at gøre Dantons død, det første af hans skuespil, færdigt inden sin tidlige død som 23-årig. Alligevel nåede han at sætte sine spor i verdenslitteraturen med dette skuespil og det ufuldendte Woyzeck. Begge opføres stadig over hele verden, for de spørgsmål, de behandler, er stadig aktuelle.

Yderligere informationer