Billedkunstens mestre. Bind 2

Af: Anna Erslev

Læseprøve

Beskrivelse

Med et ønske om at udbrede kendskabet til kunsthistoriens store mestre blandt den brede befolkning udarbejdede forfatter og redaktør Anna Erslev i perioden 1915-19 trebindsværket "Billedkunstens mestre I-III". Erslevs indgående viden om billedkunsten og sans for formidling gør opslagsværket levende og vedkommende for både kunstkendere og de uindviede.

Andet bind beskæftiger sig med perioden omkring den nederlandske renæssance med fokus på hovedmesteren Rembrandts indflydelse på kunsthistorien. Herefter er bogen inddelt i genrer som for eksempel bondemalerne, malerne af borgerlivet, landskabsmalerne og malere af stillebenmotiver. Anna Erslev (1862-1919), dansk forfatter og redaktør, voksede op i et kulturelt præget hjem. En stor del af Erslevs forfatterskab består af små fortællinger og noveller til det helt unge publikum, men fra 1914 og frem til sin tidlige død i 1919 begav Erslev sig ud i et omfattende folkeoplysningsarbejde med værkerne "Tonekunstens mestre", "Billedkunstens mestre" og "Digtekunstens mestre". Bøgerne og kunstnerportrætterne er skrevet med stor omhu og ud fra en tydelig kærlighed til kulturens verden.

Yderligere informationer