Den myndige lærer - Niklas Luhmanns blik på uddannelse og pædagogik
Af: Lars Qvortrup
LæseprøveBeskrivelse
Denne bog præsenterer et blik på uddannelse og pædagogik – én måde ud af mange at iagttage fænomener fra uddannelsesverdenen på. Ideen med bogen er at præsentere en række af de fænomener, man støder på, når man beskæftiger sig med uddannelse og pædagogik. Her anskues de imidlertid gennem den tyske sociolog Niklas Luhmanns særlige udgave af systemteorien. Når man drejer på kaleidoskopet, dukker der ofte nye, overraskende billeder op af alt det vante, normale og genkendelige. Hvordan ser undervisning, læring, skoleledelse, klasseledelse eller Cooperative Learning ud gennem denne særlige optik? Bogens titel hentyder til, at de stigende krav fra omverdenen til uddannelsessystemet ikke skal besvares med kontrol og ydrestyring, for hermed umyndiggøres læreren. Undervisning er desuden for komplekst et foretagende til at kunne blive styret udefra. Læreren skal i stedet myndiggøres ved, at han eller hun yderligere dygtiggøres. For hvis der er noget eller nogen, der kan skabe god uddannelse, er det dygtige lærere. Nøgleordet er professionel dømmekraft, for det at være myndig forudsætter, at man som den refleksive praktiker kan udøve sin dømmekraft situationsafhængigt, men på baggrund af et lager af analytiske kategorier og et repertoire af metodiske handlemuligheder.
Yderligere informationer
-
E-bog
-
EPUB (Reflowable)
EPUB (Reflowable)
-
DRM-beskyttet
DRM-beskyttet
-
160
-
Dafolo A/S
-
9788771604351
-
01-11-2012
-
Undervisningspersonale, Grundskoler og skoler for mellemtrinnet, Videregående skoler
Pris DKK: 288,00
Denne bog er enten DRM-kopibeskyttet eller har Fixed layout
Hvis bogen er DRM-kopibeskyttet eller har Fixed layout, skal du bruge et særlig program for at læse bogen. Se anbefalinger til specifikke programmer her: Værd at vide om e-bøger og lydbøger
OBS!
Denne e-bog er beskyttet med Adobe DRM beskyttelse.
E-bogen kan kun læses i Adobe Digital Editions eller Bluefire Reader.
E-bogen kan ikke læses på Kindle, i Adobe Reader eller i iBooks.
Læs mere om programmer og print af e-bøger her.