Diplomati fra bar bund - Hverdagens diplomati på de danske ambassader
Af: Martin Marcussen
LæseprøveBeskrivelse
"Diplomati fra bar bund beskriver en omfattende reform af udenrigstjenesten fra start til slut. Den går bag om reformforberedelserne og reformbeslutningen, og følger især ambassadørerne i Nigeria, Colombia og Filippinerne de første kritiske uger og måneder, hvor rammerne for det danske småstatsdiplomati etableres. Bogen er skrevet om og til de danske diplomater, der hver dag ude i frontlinjen iværksætter dansk udenrigspolitik. Det overordnede formål er at udfylde et hul i vores viden om den del af den danske offentlige forvaltning, der udfoldes langt væk fra de danske grænser – og ofte uden, at vi ved om det. Bogen indeholder kapitler om diplomatiske repræsentationssystemer såvel som ambassadernes funktioner i dansk udenrigspolitik. Den forsøger også at komme til en bedre forståelse af, hvordan ændringer i dette repræsentationssystem bliver til, og ikke mindst hvordan reformer udmøntes i praksis. Helt konkret følger den tre rutinerede ambassadørers rejser til vanskelige lande, hvor deres opgave er at oprette helt nye ambassader. Det er diplomati fra bar bund, hvor de får brug for alle deres kompetencer, og lidt mere. Bogen afsluttes med en rejse rundt til vidt forskellige diplomatiske repræsentationer og forsøger dermed at give et samlet overblik over, hvordan diplomater fra et lille land som Danmark forsøger at tænke innovativt i deres daglige arbejde.
Yderligere informationer
-
E-bog
-
PDF
PDF
-
DRM-beskyttet
DRM-beskyttet
-
326
-
DJØF/Jurist- og Økonomforbundets Forlag
-
9788771980721
-
11-01-2017
Pris DKK: 402,75
Denne bog er enten DRM-kopibeskyttet eller har Fixed layout
Hvis bogen er DRM-kopibeskyttet eller har Fixed layout, skal du bruge et særlig program for at læse bogen. Se anbefalinger til specifikke programmer her: Værd at vide om e-bøger og lydbøger
OBS!
Denne e-bog er beskyttet med Adobe DRM beskyttelse.
E-bogen kan kun læses i Adobe Digital Editions eller Bluefire Reader.
E-bogen kan ikke læses på Kindle, i Adobe Reader eller i iBooks.
Læs mere om programmer og print af e-bøger her.