Forstå din datters verden

Af: Nina Vedel-Petersen

Læseprøve

Beskrivelse

Kender du det, når din datter driver dig til vanvid? Og du taler i øst, hun i vest? Det er ingen hemmelighed, at et mor-datterforhold kan være mere end udfordrende, især når pigerne nærmer sig teenageårene. Forstå din datters verden er førstehjælp til mødre med piger, der pludselig bliver store. Den giver svar på mange spørgsmål om, hvordan man bedst tackler pigernes liv på nettet, deres svære forhold til veninderne og de evige kampe om Facebook og fester. Det gælder om at knække koden til hende og lære at forstå hendes verden, for sådan hjælper man hende til at blive en stærk kvinde, der kan klare et moderne samfunds store krav. Hold både fast i opdragerrollen, og giv slip på det lille og samtidig mere selvstændige væsen. Videregiv selvværd, og bevar ikke mindst evnen til at lytte – også når hun er rigtig, rigtig grænseoverskridende. Bogen henvender sig til forældre til piger i alderen syv til 15 år. Forsta din datters verden er skrevet af journalist Nina Vedel-Petersen, der bl.a. er en af forfatterne bag bestselleren Din teenager skal coaches, ikke opdrages. I denne bog har Nina interviewet teenage- og tweenpiger samt Anna Bjerre, psykolog og initiativtager til GirlTalk.dk, Lise Aksglæde, cand.med. med speciale i puberteten, Rachel Santini, psykoterapeut med speciale i spiseforstyrrelser, og teenagecoach Synne Andersen.

Yderligere informationer